Badminton

Skal du måske være en nye Poul-Erik Høyer eller Camilla Martin, men med rødder i Randlev-Boulstrup Idrætsforening?

Tja, olympiske medaljer, verdensmesterskaber og dens slags er måske lige lovlig ambitiøst, men uanset dine personlige behov og mål kunne det måske være en rigtigt god idé at prøve et par timers badminton en eller to gange om ugen sammen med din mand, kone, bror, søster, svoger/svigerinde eller bare sammen med en god ven i gymnastiksalen på Randleveskolen eller på Odder Gymnasium.  

2 eller flere på banen

Banen er til 2 eller flere. Hvis I er fire personer, der gerne vil spille sammen i RBIF, kunne i jo prøve en hyggelig omgang double sammen nogle gode venner, arbejdskolleger eller resten af familien. 


Nybegynder eller erfaren badmintonspiller- der er plads til begge dele

Hvis du er nybegynder eller lidt ”rusten” efter mange års pause fra badminton, eller du måske har samlet lidt for mange timers erfaring som passiv idrætsudøver, hvor du fra din bekvemme sofa eller lænestol med begejstring har fulgt med i dygtige idrætsudøveres præstationer på tv-skærmen, kan du og dine medspillere få rigtig meget ud badmintonsporten. Når I spiller badminton, er det nemlig ikke så svært at få den lille fjerbold til at suse frem og tilbage over nettet, og du vil snart opleve, at duellerne bliver længere og længere, så der kommer sved på panden og gang i pulsen.

Hav det sjovt mens du forbrænder kalorier og forlæng din levetid

Badminton er en rigtigt god aktivitet, hvis du gerne vil have masser af motion og forbrænde nogle kalorier på en sjov måde. 
Endelig har en stor, international undersøgelse vist, at ketcher sport er den type idræt, som har den bedste virkning, når det gælder om at forlænge levetiden. I undersøgelsen, som er omtalt på Videnskab.dk, har forskerholdet sammenlignet cykling, svømning, aerobic, fodbold, løb og ketcher sport (tennis, badminton og squash, evt. også bordtennis). 
så: ”Grib ketcheren, hvis du vil leve længere".